RogildsKRogilds.Verdens Lækreste Opskrifter
Log ind Version 0.81
Fars LeverpostejFars LeverpostejKarryrisKarryrisVery Deep Pan PizzaVery Deep Pan PizzaKødbollekarryKødbollekarry
← Tilbage til oversigten

Solæg

Udskriv

Disse æg fandtes på ethvert værtshus i Sønderjylland i mine unge dage. Det var en himmelrigsmundfuld at få serveret. De vil være særdeles velegnet "dagen derpå", når maven og hovedet er lidt i oprør.

Juster antal personer

Ingredienser

  • 4-8æg
  • 1-2løg
  • sennep
  • balsamisk eddike
  • olie
  • salt, peber

Fremgangsmåde

Kog æggene i vand i ca 20 minutter. Vandet tilsættes 1 upillet ituskåret løg. Når æggene er kolde, slås de let mod bordkanten, så skallerne krakelerer. Derpå lægges æggene i en stærk saltlage i mindst et døgn. Så er de klar til servering. De kan holde sig i lang tid, når de ligger i saltlagen. Der skal skiftes saltvand ofte.

Når æggene spises, pilles de og halveres på langs. Blommen smuttes forsigtigt ud ,og i hullet fyldes forskellige stærke sauce f.eks. stærk sennep, salt, peber, balsamico-eddike og olie. Læg æggeblommen på plads igen og spis det halve æg i en mundfuld med fingrene. Øl og en snaps hører til. Man må godt få vand i øjnene.